lørdag den 16. marts 2013

Udestuens herligheder....

Der er godt nok ikke meget - rent vejrmæssigt -  at juble over lige for tiden. 
Så når jeg skal blive lidt gladere, går jeg i udestuen for
at få humøret til at stige et par grader .....det hjælper altid.


Planten th. er en appelsinsalvie, som udsender
den skønneste duft, og som er en gave fra en sød
haveveninde....Tak Hodan den lever endnu!


Her i det tidlige forår kan jeg ikke få gult nok....
senere kølner interessen for gul, mærkeligt nok.


Det hvide anretterbord er blevet forfremmet til at
have stiklinger af pelargonier stående, senere må
der rokeres rundt.


Vinteropbevaring af mine pelargonier.


De store pelargonier og et oliventræ,
der ser ud til at være kommet fint igennem vinteren.


Hvis man bare se bort fra sneen udenfor, så er motivet jo fint nok!


Denne rødkløver tog jeg indenfor, så jeg kunne have glæde af den
et år mere.....men den, der er plantet ud i jorden, har overlevet 
og har allerede sat små blade af....men lige nu er de godt nok dækket af sneen.



Her er mine små frølinger....som jeg så småt er startet op på.
Det er frø fra alle jer søde havebloggere, som nu 
skal forskønne min sommer! (bemærk tæppet i bunden, som 
var et af de gode råd fra Havefolket)


Endelig min yndlingspelargonie P. Tomentosom, 
den vokser på livet løs i højderne .....





33 kommentarer:

  1. Sikke mange godter du har i din udestue :o) men det er også snart nødvendigt, at kreere lidt forår indendørs, når nu det lader vente på sig udendørs. Her sner det igen, og det ser ikke ud til at ville stoppe foreløbig... øv!
    Jeg har en kløver magen til din plus fire andre, jeg håber de overlever vinteren, de står ikke helt frostfrit. Det må være dejligt med udestuen til overvintring af planter... og pelargonier i massevis... der er vist ingen tvivl om hvad dit blomsterhjerte banker for ;o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lidt har jeg jo stående i udestuen. Øv har I fået sne nu...jeg ved den kommer her senere på dagen, så jeg skyndte mig ud i udestuen imens solen er fremme!
      Den kløver har jeg også plantet ud, og jeg tror den overlever fint i jorden også. Altså mit blomsterhjerte banker for mange ting Bettina!!

      Slet
  2. Hej Bente.Hvor ser der bare hyggeligt ud i din udestue.Og jeg glæder mig til på onsdag......håber ikke sneen forstyrrer vores aftale igen.
    Dejligt at du har plads til alle dine pelargonie,og dine små frølinger.
    Smart med den stige.
    Rigtig god weekend til dig knus Jette

    SvarSlet
  3. Hej Jette. Ja der er hyggeligt når solen skinner, for så er der til at være! Jeg tror faktisk at der kommer meget sne. Der er lovet sne både i dag og mandag og tirsdag. Så hvis du ellers kan grave dig frem for sne, så kommer du bare. Ellers må du ringe!
    Desværre kan jeg ikke komme til Berit i morgen, ville ellers gerne, men har en anden aftale, så vi ses da bare på onsdag. Så må du hilse de søde bloggere du møder på din vej fra mig!
    God week-end til dig også.

    SvarSlet
  4. Hej Bente. Hvor er det dog en dejlig udestue du har, det må være pragtfuldt at kunne tage forskud på havesæsonen, samt at kunne forberede årets blomstring!
    Jeg har mig et 3,3 kvm drivhus, så kan jo egentlig ikke klage :) men ... mine planter kan! Ser du... når det har sneet, og solen smelter det bid for bid, løber det ned langs skydedøren og bundstykket, så døren fryser til om natten. Der skal meget til at smelte isen når det først har sat sig forneden på drivhuset. Det gav ingen problemer i vinters, men nu hvor solen varmer rummet godt op om dagen, så tørrer planterne ud, og jeg står hjælpeløs med vandkanden udenfor! :-D
    Så der skal planlægges når en snestorm står for døren som nu!
    Dejligt at se din vinterhave, og hvor godt gang der er i alle dine stiklinger!
    Hav en dejlig weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej hvor jeg føler med dig, man er jo netop nødt til at vande, når der er varmt i drivhuset. Ny håber jeg, at du får døren op og vandet godt igennem inden snestormen ankommer!.
      Stiklingerne er jeg først lige startet på, det varer åbenbart længe, inden jeg for alvor kan så også, der skal være plads til det hele!
      God weekend retur…

      Slet
  5. Jeg kan godt forstå, at humøret stiger, når du går i udestuen. Du har rigtig mange dejlige pelargonier. 4 af de 5, jeg fik fra dig, lever endnu, bl.a. Tomentosum, som jeg stadig lige må røre ved, hver gang jeg går forbi :o)
    Måske hører den gule farve foråret til, fordi vi længes efter solen?
    Knus Christel

    SvarSlet
  6. Ja var det ikke Hills of snow, der gik ud? Der laver vi bare en ny til dig igen! Ja det er de fantastiske blade på P. Tomentosom som jeg har forelsket mig i! Det smitter åbenbart!
    Jeg tror du har ret i det med, at vi savner solen og suuuger gult til os i foråret!
    Vi ses til foråret Christel…knus

    SvarSlet
  7. En herlig humørspreder af en havestue du har, sikke mange skønne planter. Og der skal lidt ekstra til for at udholde de sidste voldsomme snekrampetrækninger, som i øjeblikket vælter ud af himmelen... Og det er kun begyndelsen!! Suuuukkk... Men det bliver snart godt igen, så vi kan komme ud og tumle os i haven :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og DET er absolut nødvendigt med noget til at højne humøret i disse snefyldte tider!
      Vi har dog endnu ikke set sneen. Men det ved jeg bare et et spørgsmål om tid!! :0))

      Slet
  8. Det er virkelig en dejlig havestue du har, den kan jeg godt misunde dig.
    Din Tomentosum er stadig flot og de stiklinger du lavede til mig trives rigtig godt i mit drivhus. Den giver en skøn duft når jeg lukker døren op.

    Havehilsen
    ole

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den udestue er jeg også glad for Ole. Nu til noget sørgeligt, det er lykkedes mig at tage livet af de to jacarandaer, jeg fik af dig. Så dér var udestuen åbenbart ikke varm nok. Det beklager jeg virkelig!
      Herligt at også du er glad for tomentosum! Den er også speciel og en af de første jeg kastede mine øjne på.

      Slet
  9. Hej Bente - Jeg kan godt forstå dit humør stiger når du kommer i udestuen. Sikke en skøn stemnings fyldt oase du har skabt, lige hvad man trænger til i disse dage.
    Jeg holder også stadig liv i min Tomenosum, og må ligesom Havehygge røre, når jeg kommer forbi.Hvor skal vi nyde sommerens overflod af blomster, med alt hvad der spirer landet over, jeg GLÆDER mig ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi - Ja og i dag hvor solen skinnede, hjalp det gevaldigt på humøret!
      Glad for at du holder liv i gode gamle P. Tomentosum - det var - som jeg husker det, din gemal, der ikke kunne udstå lugten af pelargonier, ikke? Min bror har også taget Tomentosum til nåde, og har sågar taget den indenfor i stuen, for at den skulle overleve! HA HA!

      Slet
  10. Hej Bente
    Det er da dejligt at have alt det grønne derude i din udestue, så kan du trøste dig der, når vejret igen bliver hvidt i stedet for grønt :)
    Tomentosum er vel nok flot, men stikling gik alt kødets gang, det var ellers den sidste, der var liv i, det tror jeg ikke, der er mere. Den har ellers stået køligt, men åbenbart ikke køligt nok. Jeg har kun en, som har overlevet, jeg har prøvet at se den på dine billeder, men den var der ikke. Det er den med de små brogede blade, den lever i bedste velgående. Den kan jeg begynde at lave stiklinger af.
    Sneen har væltet ned her, men nu er det heldigvis holdt op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo jo P. Tomentosum kan skam overleve i en varm stue, det gør min brors! Man skal bare glemme at vande den alt for tit! Det er han god til, ved jeg!
      Den med de små brogede blade dufter den af citron. For så ved jeg hvilken en det var. Jeg har jo et par stykker med små brogede blade, Lisbeth!
      Vi har endnu ikke fået sne.....men ved at den nok skal komme!

      Slet
    2. Jeg tror ærlig talt, det var jorden, jeg puttede stiklingerne i, som det var galt med. De døde jo alle på nær den, som ikke dufter af citron. Sender dig et billede på din mail.
      Jeg havde ikke mere pottemuld og tog bare lidt havejord, da jeg hev dem alle op. Jeg har i øvrigt nogen hængende som barrods i garagen, er det nu de skal plantes? Kan der komme liv i dem igen? Det er noget jeg har læst på Mariannes blog, at man bare skulle hænge dem køligt.
      Nå sneen er ikke nået jer endnu, mon I så ikke slipper indtil mandag?

      Slet
    3. Jeg har aldrig prøvet Mariannes metode, så jeg kan desværre ikke rode dig dér, beklager Lisbeth!

      Slet
  11. Ah hvor ser der skønt ud i din udestue, Bente. Jeg kan nærmest fornemme duften af grønt under glas :-)
    I disse dage må vi virkelig være glade for alle vores små og store glashuse, så vi kan få en smule forår alligevel.
    Men jeg er godt nok også ved at have plads problemer, så jeg er også lidt nervøs for at så for meget allerede.

    SvarSlet
  12. Ja du kender også problemet med at være for tidligt ude. Det skal jo kunne opbevares et eller andet sted. Selvom det er en stor udestue jeg har, så vil vi jo også gerne kunne sidde i den....det er der mit problem opstår. Så lige for øjeblikket er det det bagerste af udestuen der er besat af planter.
    Jeg fandt en dejlig STOR edderkop i dag.(med tanke på din larve) Det er jo et skønt nyttedyr, så jeg skal bare ikke sige det til John, for han er ikke vild med dem med for mange hår på. Hvad han ikke ved.....!

    SvarSlet
  13. Åh, hvor har du meget dejligt i din havestue! Jeg har jo verdens mindste havestue hvor jeg kun har haft plads til nogle pelargonier. De ser ud til at have det godt, men et par af dem er lidt ranglede. Og nu ved jeg jo at du er pelargoniespecialist, så jeg prøver lige at spørge dig: Skal man så klippe dem tilbage, eller skyder de måske selv for neden, så de bliver tættere?

    SvarSlet
  14. Sikke en dejlig udestue, med mange skønne planter. Kan godt forstå at du bliver glad af at kigge derud, der er jo ren forårsstemning.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja i min udestue er foråret startet og der dufter dejligt! Men det er absolut også det eneste sted!

      Slet
  15. Hej Nana - hvis du vil have dem tætte til sommer, er det nu du skal beskære dem. Når du så har gjort det, må du godt begynde at gøde dem nu. Du kan så sætte det du skærer af i en ny potte med jord og vupti en ny plante er født. De kan godt være lidt slatne i starten, ingen bekymring dér! Det er så nemt og en god fornøjelse:0))

    SvarSlet
  16. Tak, Bente :-) Jeg beskærer og forsøger også at skabe nye planter i morgen.

    SvarSlet
  17. Så skønt det ser ud Bente.....billederne får mig til at abstraherer fra al den sne vi har. Måske det er på tide jeg flytter mine ned i udestuen hvor der er mere lyst.....tror det kunne være ne god søndags-snevejrs-syssel ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Dorthe det må du gøre, og så lege forår i din udestue, for det rigtige har vist lange udsigter!
      Knus og god søndagshygge

      Slet
  18. Hvor ser det godt ud det hele.
    Gode billeder.
    Ha´ en dejlig søndag.

    SvarSlet
  19. Tak Aase - håber alt går godt hos jer!
    Og en dejlig søndag til dig og Erhardt!

    SvarSlet
  20. Hej Bente. Det var interessant at se billeder fra din udestue og hvor er det flot. Din Tomentosum er da helt fantastisk, jeg håber min bliver lige så stor og flot. Jeg har jo fået den af dig! Dine små zinkborde er rigtig søde og hvor er det fint arrangeret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte jamen du skal bare binde den op, for det er ikke en klatreplante af natur, mere en hængeplante. De små borde, har jeg købt til når jeg er på marked og har bytteplanter med. De vejer ingenting og kan slås sammen. De er fra IKEA. Lige nu er det for at få plads til det hele indendørs :0))

      Slet
  21. Svar
    1. Ja og her vælter spirerne også op, så der altid er et grønt touch til maden. Herlig historie fra Rusland!

      Slet