Sider

tirsdag den 27. marts 2012

Der er uro i jernet....

Her er det ikke fagforeningen, jeg hentyder til.
Men dette smarte kant-jern som min mand John
har købt i Aldi Marked for 30 kr. Det må siges at være billigt.
Kunne det så bruges?
Ja og endda meget nemmere end med en spade f.eks.
Så jeg kom i gang med at stikke stien af ned mod
tørrepladsen, som består af chaussé-sten lagt i halvforbandt.
Det er slet ikke fordi, jeg kan lide præcist afgrænsede stier, men
simpelthen en nødvendighed, for græsset har »spist« en hel sten.
Så kan stierne jo hurtigt blive små.  
Det gør jeg en gang hvert år.
Her kan man tydeligt se forskellen på, hvor jeg har stukket.
Til sidst slutter jeg af med at feje  sand
i fugerne.
Så fik jeg lavet denne dekoration tv på rullen:
Begge mine piger fik denne version.

mandag den 19. marts 2012

Frø i lange baner......

Hold da op det vælter ind med frø her på Møllevænget

Først kom posten med de her fra Ole
 og Gitte. Jeg sige 1000 TAK:

Pralbønnen skal op af pæretræet ved Hesteskoen
og valmuerne bliver sået, når vinden lægger sig lidt.
Så er der Rosenslynger, de skal kravle op af og skjule vores
grimme hegn i baghaven!

Endelig har min datter taget disse rakler med fra Hyde Park.
Der er frø inde i raklerne:
Sådan ser træet ud.....
Jeg må sige, at jeg føler mig begavet.
Af hjertet TAK.

torsdag den 15. marts 2012

Der kom en pakke med posten...

Jeg blev så glad, for posten kom med en pakke til mig i dag. Den kom med 3 nye pelargonier, som jeg ikke har. Så stor er glæden. Posten havde dog givet pakken en hård medfart, så flere blade var knækket af.
 Tak Birgitte - jeg skal pleje dem godt....
Endelig et billede af gulspurven - dog ikke særligt godt:
Vil også lige vise dette skønne huletræ, vi fandt i Dyrehaven,
straks tænker man Fyrtøjet, ikke?:


torsdag den 8. marts 2012

Kretatræet - tæt på...

Så prøver jeg et nærbillede af Kreta-træet,
så jeg måske kan få at vide, hvad
det mon er for et træ jeg har sået......
Der kan jeg måske få hjælp af Anne Marie fra
Lønbæk Planteskole:

  

Sådan så frøkapslerne ud:
....og endelig blev jeg så glad, da jeg så, at vores fuglehus er
taget i brug. Det har siddet der i 4 år og først nu er det fundet værdigt!

Så er det spørgsmålet, om det er to forskellige musvitter, eller
om det bare er en, der ikke kan bestemme sig! 
Det er jo hyggeligt med gode naboer!



onsdag den 7. marts 2012

Solen skinner da .... men brrrrr det er koldt derude

Så jeg har nusset lidt rundt i min udestue og pottet lidt om,
og så har jeg taget husket at tage lidt billeder, de kommer her:
Lidt af hvert ... på bar-disken - sådan kan en bar også se ud:
 Der er knopper i citronen:
 Lidt pelargonier - og en citron
 Den høje pelargonium er Tomentosum,
det er nok yndlings-pelargonien.
Lidt af hvert 
 Ja lidt varmere er der herinde.
 Appelsinen og et par pelargonier mere
Et frø jeg fandt på Kreta - er nu et træ!
Nu har jeg klippet toppen!
Lidt frø-linger og et par
pelargonier mere...

mandag den 5. marts 2012

En tur i Plantorama

Måtte lige forbi og se, hvad det nyåbnede Platorama kunne 
tilbyde af planter.
Her er lidt billeder fra i går søndag - det er svært helt at
undgå, at tage billeder uden mennesker på:






 og endelig hvad der hoppede op i vognen til mig!

søndag den 4. marts 2012

Vidunderblomsten ....

Her er så billeder af den vidunderblomst, jeg vandt hos fru Friis' Frøbo
den er da helt vidunderlig hurtig:
Det hus vi boede i i USA, havde denne lille figur
stående udenfor - en hilsen til fru Friis?
Endelig har jeg »skudt« denne fugl, som jeg ikke
ved hvad er - nogen der har et bud? Det er fuglen
til højre jeg er i tvivl om - den tv. en en solsort.

mandag den 27. februar 2012

Ude godt - hjemme bedst...

Jeg har været en tur i New York og besøgte
selvfølgelig også Central Park. 
Et skønt åndehul i en pulserende by. 
Fandt heldigvis lidt forår i parken:






tirsdag den 14. februar 2012

Yeah yeah yeah.....

Så kom posten forbi med dette skønne brev til mig i dag.
Den er fra fru Friis's Frøbo og var vedlagt et flot kort med en fin frøpose.
Roser herfra - meget personligt.
Forleden fik jeg dette foto af en plante med mit navn på,
som står og venter på mig. Det er fra Ole's Have:
Jeg føler mig rigtig heldig, og det er jeg glad for, da jeg snart
skal ud og flyve, og det er jeg IKKE glad for...så heldet må
gerne vare ved. Tak.
Jubii og så fandt jeg ud af at linke  i en indlæg....

torsdag den 9. februar 2012

Jeg deltager ikke i X-factor,

men derfor kan jeg jo godt komme med et bud på noget, 
jeg synes har den nok så berømte factor.
Billederne her er taget på en ferie til Cuba, og det er så enkelt 
og smukt, synes jeg:



mandag den 6. februar 2012

Hvad er det for en plante?

På en ferie til Bornholm fandt jeg denne sjove plante på en parkeringsplads ved Allinge-Sandvig. Jeg tog selvfølgelig frø, fordi jeg synes den var spændende. Men hvad er det for en?
De kom aldrig, de frø jeg såede, og nu vil jeg se om jeg kan købe planten på en planteskole evt.

Så et i nærbillede:
Blomsterne i nederste venstre hjørne
er en sedum, mener jeg. 
Nogen der har gode ideer?