Sider

lørdag den 26. januar 2013

En lyserød dag.......

Katinka fra bloggen Haveplaner og Plantebegrejstring opfordrede
til en lyserød dag, til de havebloggere, der er ramt af sygdom.

Det er en smuk idé, som jeg opfordrer alle til at deltage i!

Så ved I, at vi tænker på jer, også selvom der ikke er
overskud eller lyst til at blogge.

»Enhver handling frembringer en kraft af energi,
som vender tilbage til os i en lignende form...
som vi sår, sådan høster vi.

Og når vi vælger handlinger,
som bringer lykke og succes til andre,
er frugten af vores karma lykke og succes.«
Deepak Chopra





tirsdag den 22. januar 2013

Var det noget med et Isslot?

Nu har jeg hygget mig over de gode ideer med islygter og meget andet,
der har været vist på jeres forskellige blogge, og så dukkede denne
notits op på bagsiden af vores lokalavis »Det grønne Område«
Så her er inspiration til week-enden og frosten fortsætter ugen ud........



Men så må de her også snart komme op af jorden......suk!


mandag den 21. januar 2013

Hvidløg med spirer

Når hvidløgene begynder at spire, er de i reglen bløde indeni. 
I stedet for at smide dem ud, putter jeg dem i en potte med jord
og sætter dem ud i udestuen.
I løbet af nul komma fem har jeg de dejligste spirer,
som jeg kommer i salatskålen eller i frikadellerne!
De kan også fint stå i køkkenvinduet, eller hvor man nu har plads.




Jeg har dem også nedgravet i haven, men der
går lige lidt tid, før der sker noget med dem endnu!

Disse løg er ramsløg, og er altså smukke at se på, og
ligner de hvidløg, jeg har i haven.
Men de har en kraftigere duft/lugt.


Billederne her er taget på Samsø i skoven
ved Brattingborg Gods, da vi var på besøg
hos Lisbeth & Bents
Brattingsborg Gods’ 

Endelig vil jeg slutte med denne lille fætter, som 
snildt kan finde vej ind i til foderet



mandag den 14. januar 2013

Skovtur

Vejret var pivende koldt, så luften havde godt af os, var vi sikre på.
Vi gik en tur til den lokale kælkebakke kaldet Djævlebakken, der var
ikke noget sne at kælke med, men en god motionsbakke er det:


Bagsværd Sø og Rostadion. Den hvide bygning
der kan skimtes i højre side, er Aldershvile Slotspavillon:


Denne smukke hytte stopper vi altid op ved og beundrer.
Godt håndværk, ikke?


Endelig et billede af foderautomaten, som altid
er velbesøgt.




onsdag den 9. januar 2013

Vores bøgehæk og FUGLEBJERGGÅRD

Vores gamle bøgehæk blev gravet op i marts 2008 og med hjælp 
fra en af svigersønnerne, fik vi sat en ny hæk. 
Det kom til at se sådan ud:


Efter 3 år så den i foråret 2011 sådan ud. Den er allerede blevet så stor,  
og i dag er den fuldt udvokset i den højde, vi vil have. 
Så det går da imponerende hurtigt, at etablere en ny hæk.


Så kommer der lidt billeder fra en tur til 
FUGLEBJERGGÅRD,
som vi tog med familien i efteråret 2011.

Et meget charmerende sted, med dyr overalt som det ses. 
Jeg vil lade de billeder,
 jeg har valgt ud tale for sig selv.



















Dagen sluttede med Camilla Plums lækre æblekage serveret
med revet rugbrød ristet på en pande, så det er knasende sprødt. 
Det kan anbefales at afprøve....smager så englene synger!




mandag den 7. januar 2013

Smuk efter-nytårs buket og lidt fra haven


Jeg fik denne smukke buket af min datter og svigersøn.
Men jeg kan slet ikke fange de smukke farver de roser har!
Sådan en farve må jeg vist på jagt efter, den må godt bo i min have.


Digitalis står fint hele vinteren


Skimmia'en parat til udspring


Jeg er vild med alunrod, som står smukt hele vinteren



Benved som får lyserøde stænk i bladene om vinteren


To af mine hvide helleborus'er er sprunget ud....
de brogede påskeklokker, er slet ikke oppe endnu.


Lyng, alunrod og portulak (fra Høneballehaven) og
vintergækker godt pakke ind i gran


Bedet pakket ind i gran for at holde på varmen,
eller grønt er godt for øjne og planter


Endelig...hvis man ser godt efter... hejren, som står
på træstammen. På vores gåtur ved Bagsværd sø mødte
vi hele 4 hejrer. Jeg kan godt forstå, at folk med små
søer, har svært ved at have fiskene for sig selv!