Sider

onsdag den 18. april 2012

Velkommen du fine Petals pelargonie......

Se lige en yndig pelargonie, jeg lige har modtaget fra Susanne Irming fra
http://aquilegiaviridiflora.blogspot.com/....
Den får samme farve blomst, som fru Friis'
http://frufriisfroebo.blogspot.com/....
vidunderblomst
som er vokset ud af sin pind:
Så får I lige nogle billeder af de pelargonier,
der blomstrer nu:


Tomentosum -  som en sommerfugl..





Så ens og så alligevel så forskellige.

44 kommentarer:

  1. Hold da helt fast, en masse skønne pelargonier du har i blomst ;o) manden min har desværre svært ved duften fra dem, så jeg har kun et par enkelte hvert år ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Men de dufter jo alle meget forskelligt! Min yndlings som er billed nr. 5 har en duft af mynte og har lækre lodne blade, andre dufter af citron. Du tænker nok på eksempelvis dr. Ingrid, som har en »normal« duft af pelargonie, og den ved jeg godt alle ikke kan lide.

      Slet
  2. Kære Bente
    Hvor er de skønne dine pelargonier det er jo helt sommerligt i din vindueskarm og din vidunderblomst er også løbet i vejret og har flotte blade.
    Her har jeg jo glæde af en lille fin Orchidé ;)))) Og jeg har plantet alle de dejlige løg jeg fik af dig ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lige nu nyder jeg udestuen med skønne dufte og blomster. Godt at du også har glæde af ochidé, jeg havde ikke plads til flere. (John arb. deltid i REMA, så det hænder, at han tager kasserede med hjem!)

      Slet
  3. Åh hvor må det være dejligt med en udestur. Det ønsker jeg mig i mit næste liv ;O)
    Jeg er spændt på hvilken Peller der er din favorit :O))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen jeg ønsker for dig, at du får en i dette liv. Men et lille drivhus er jo heller ikke at foragte!
      Tomentosum er min absolutte favorit!

      Slet
  4. Det er efterhånden nogle år siden, jeg sidst havde pelargonier, men jeg må indrømme, at jeg fristes meget af dine lækre eksemplarer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, du skal lade dig friste og det gode ved dem er, at hvis man bare har en lille bitte vindueskarm, så kan de stå der hele vinteren. Dem jeg har i stuen blomstrer til jul.
      Så står de i stampe og i marts skyder de på livet løs, så er jeg i gang med at lave stiklinger til nye fine pelargonier.

      Slet
  5. Det er fine pelargonier du viser. Mine Vidunderblomster er ikke så langt som din, men den tyvstartede jo også :o) Jeg synes nu heller ikke de ligner den du viser, men det må vel være de samme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er dejlige lige nu. Men jeg var da slet ikke klar over, at vidunderblomst var en klatrende? Når jeg googler, ser det ikke sådan ud! Meget mærkeligt men jeg skal nok til at kappe toppen, så de kan brede sig, tænker jeg.

      Slet
    2. Gad vide om der har været et andet frø imellem, mine ser altså ikke sådan ud.

      Slet
    3. Det var sådan nogle små runde sorte frø - og de er allesammen blevet til noget! De skyder allesammen på samme måde - det kan være vi skal spørge Fru Friis, om der er forskellige sorter....kan du ikke tage et billede af dine en af dagene?

      Slet
  6. De er meget smukke - dejligt at have så mange forskellige og anderledes pelargonier.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er selv sådan lidt speciel - det er nok derfor jeg kan lide det, der er lidt anderledes.

      Slet
  7. Hej Bente
    Hvor er de smukke og så forskellige dine pelargonier. Hvordan er det nu med dem ... kan de stå i en solrig vindueskarm? Jeg er ikke så god til det med planter indendørs, men jeg har nogle forfærdelige vindueskarme på mit arbejde, der næsten tager livet af alt, fordi der er sol fra morgenstunden til over middag. Ville jeg mon få held med en helt almindelig pelargonie? Jeg har nemlig også udsigt til et supermarked, hvor de lige nu har en yndig lyserød pelargonie, som godt kunne shoppes i en frokostpause.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja dem jeg har i stuen er de mest almindelige rundbladede pelargonier, og de står mod syd. Du kan se mit svar ovenfor, hvor længe de blomstrer. Dem vil du have stort held med, også i de forfærdelige vindueskarme. Pelargonier er meget sejlivede. Den yndige lyserøde lyder som Dr. Ingrid, det er mest den, man ser i supermarkeder. Så kan du jo senere tage stiklinger!

      Slet
    2. Hej Bente
      Tak for hurtigt svar. Med råd om plantevalg til solrige vindueskarme kan det jo være, at vindueskarmene går fra forfærdelige plantepinere til yndige grønne oaser. Jeg har da lov at håbe.
      Jeg håber da, at den dufter dejligt, men er lidt i tvivl, når jeg ser Heidis indlæg øverst ... Nå hvo intet vover osv.
      VH Nina

      Slet
    3. Ja og det ved jeg går, men ellers skriver du! Så sender jeg gerne stiklinger, bare ikke lige nu, hvor de blomstrer på livet løs. Her i april nyder jeg dem i udestuen, men til maj når de ryger udenfor, sender jeg gerne stiklinger igen.

      Slet
    4. Du skal nok få lov at høre, hvordan det går, hvad enten det bliver succes eller fiasko.

      Med hensyn til stiklinger, så er det sødt af dig at tilbyde dem, men jeg er som sagt ingen ørn til indendørs planter, og det vil altså ikke være til at bære, hvis jeg tager livet af en plante, som jeg har fra en anden haveblogger.

      VH Nina

      Slet
  8. Hvor har du mange fine forskellige perlargonier. Mine er ikke nær så langt fremme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er termoruder både i taget og på siderne i vores udestue - nok derfor er de så langt fremme.
      Men senere når der bliver FOR varmt ryger de fleste udenfor, ellers skal jeg vande hver dag!

      Slet
  9. Hvor har du mange skønne pelargonier :-)
    Jeg synes altså også at din vidunderblomst ser anderledes ud, men det er måske fordi den er så høj. Jeg har toppet min, så den har fået lidt skud i bladhjørnerne. Har den flere blade på den samme stilk forneden, eller ser det bare sådan ud på billedet? Det lyder ellers rigtigt nok med de sorte frø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej for jeg har lige fået et billede tilsendt af Lisbeth og den SER anderledes ud, hvis du klikker på billedet vil du se, at den har lavet »fangarme« som klokkeranken gør det. Men frøet lignede slet ikke klokkeranken!
      Det bliver altså spændende, at se hvad det er for en vidunderblomst, jeg får! Den lever da godt op til sit navn.

      Slet
  10. En dejlig billedserie! Jeg kan jo slet ikke tåle det, og bliver helt plantedårlig ;-) Har lovet mig selv at der ikke skal for mange krukker på terrassen i år, men måske lige en enkelt pelargonie ... eller to...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen dejligt at glæden ved pelargonier smitter .....!

      Slet
  11. Kære Bente. Skønne skønne pelargonier ....og der er en lille blomst i den ene af dem, du så sødt har foræret mig. De bliver nurset kan du tro. Indendørs - måske de får lov og komme en tur i haven i dag, hvis solen kommer frem og varmer.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at der er liv i dem...mine er også indendørs endnu, de kommer ikke ud før slut april.

      Slet
  12. Skønt :) Nu glæder jeg mig da endnu mere til at alle mine frølinger kommer ud i haven og ud af orangeriet. Lige nu er der ikke plads til andet en priklebakker :(men jeg tager revanche senere.
    Tak for kigget på dine dejlige pelargonier :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også en del priklebakker, men snart ryger de ud for der er flere ting, der ikke er liv i!!

      Slet
  13. Enig med Lisbeth mine vidunderbørn fra Fru Friis ser overhovedet ikke sådan ud, så det bliver da spændende og se hvad vi hver især får.Tror da du er pelagoniaman med alle de forskllige du har. Dejligt når du har sådan et godt sted du kan vinteropbevare dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Men nu har jeg lige opdaget at 4 af planterne ser ud som Lisbeths og resten er på vej i himlen! Så det bliver spændende, hvad der kommer ud af det!

      Slet
  14. Hvor er de altså yndige. Glæder mig til at se dem engang.

    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er, og jeg har også lavet en lille doggy-bag til dig eller nok snarere til din viv! Det skal ikke vare for længe, for lige nu begynder blomstringen og den er værd at opleve!

      Slet
  15. De ser vel nok spændende ud. Jeg er vild med duftpelargonier - er ikke så god til at passe planterne indenfor ;-)

    God weekend.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja duftpelargonier er dejlige, og dem har jeg også nogle stykker af. Jeg synes nu, at pelargonier er meget nemme at passe. Men så snart vejret er til det, kommer de nu også udenfor. Der bliver tropevarmt i udestuen, når solen for alvor tager fat, og så skal der vandes hver dag - der er jo også andet at se til!
      God weekend til dig også Marlene

      Slet
  16. Hej Bente
    Hvor er dine pelargonier super flotte og skønne.
    Tak for din kommentar ang. mit billede. Jeg er helt enig med dig. Det syn, jeg så, kommer ikke til sin ret her på min blog. Jeg må se, om jeg kan finde ud af at få billederne til at blive større, når man klikker på dem med musen. Tak for tippet.
    De bedste hilsener og god weekend
    Kirsten

    SvarSlet
  17. Sikke mange smukke pelargonier du har i din udestue, det er virkelig en guddommelig gave at kunne profitere af læ og solvarme især her i ydersæsonen hvor det oftest ikke er sidde stille vejr udenfor. Måske jeg kunne læse det et sted, men hvor stor er jeres udestue ?
    Tak for dine mange dejlige kommentarer hos mig.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      Ja der er mange skønne pelargonier. Jeg er også meget taknemmelig for min udestue, for som du også påpeger er den god at have i ydersæsonerne. I solskin kan vi allerede i starten af marts sidde derude og med solskin i november slutter vi sæsonen. Udestuen er på 32 m2 og da vi har niveauforskel i haven, er den under niveau mod forhaven som er syd og i siden mod vest, og måske derfor kan min planter overleve de kolde vintre uden opvarmning.
      Selv tak Henrik, din side fanger mig for du har mange spændende kommentarer...... ganske enkelt derfor må jeg liiige ind og se.

      Slet
  18. Det er vel nok nogen flotte pelargonier, kraftige og sunde ser de ud - rigtig god fornøjelse med dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sussi og pelargonier er så supernemme, at passe. Man kan næsten glemme dem og alligevel overlever de manglende vanding og gødning, så jeg synes de er nemme at have.

      Slet
  19. Skønne planter... især sommerfuglen, den er vild kær :o)
    Jeg er ikke så meget til pelargonier, men nu hvor der blir vist så mange i Blogland, synes jeg faktisk de er ret så skønne ;o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt Bettina, at du lige slår ned på min yndlingspelargonie, som hedder P. Tomentosum. Den dufter af mynte og har de lækreste bløde blade. Lige nu står den med et væld af blomster og dufter lidt mynteagtigt, når den er færdig med at blomstre, sender jeg gerne stiklinger af denne skønne pelargonie.
      Så pelargonier er jo ikke bare de rundbladede (som Dr. Ingrid), men mange mange andre sjove og spændende arter.

      Slet
  20. Hvor må det dog dufte hos dig.
    Jeg er ret vild med den sidste du viser, fine tegninger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lige nu er det citron og appelsintræet, der sender dufte ud...
      Den sidste er en engelsk pelargonie, som jeg desværre ikke kender navnet på.
      De er temmelig svære at formere.

      Slet